Genbrugspladsen
Har du ting, som du gerne vil af med, og som du samtidig mener er
for gode til at blive smidt ud? Så kan du sætte dem ind i skuret
til direkte genbrug på Gladsaxe Kommunens genbrugsplads.
Du kan her se billeder fra skuret på genbrugspladsen,
samt læse lidt om de krav Genbrugslopperne er nødt til at stille
til de effekter, der sættes ind i skuret.
Bemærk, at de ikke er tilladt at klunse fra skuret
på genbrugspladsen. Det er kun medlemmer af en forening under
Genbrugslopperne, der har ret til at tømme skuret. Genbrugslopperne har
gule veste på, så ser du en, der tager ting fra skuret, uden at
have sådan en vest på, bedes du rette henvendelse til de ansatte
på pladsen.
Billeder fra
genbrugspladsen
Herunder ses billeder fra Direkte Genbrug-skuret på Gladsaxe
Genbrugsplads.
Krav til effekter
Foreningerne i Genbrugslopperne bruger en stor arbejdsindsats
på at rydde op i de effekter, der sættes ind i skuret på
genbrugspladsen. Vi er naturligvis meget glade for alle de effekter, der kan
sælges på loppemarkedet, og som derfor er med til at sikre, at
arbejdet i de lokale foreninger kan fortsætte. Du kan være med til
at mindske vores arbejde i forbindelse med sorteringen på
genbrugspladsen, hvis du sørger for, at de effekter du sætter i
skuret overholder nedenstående krav.
Vi modtager meget gerne følgende:
- Glas og porcelæn (uden skår)
- Billeder
- Legetøj
- Pæne cykler
- Møbler
- El-artikler, der virker
- Bøger
Vi modtager helst ikke:
- Affald!
- Hårde hvidevarer
- Tøj og sko
- Springmadrasser
- Gamle kufferter
- Urtepotteskjulere
|